Platons hulelignelse og hans tanker

-       

             -  De fangede i huledannelsen skal forestille slaver/de ikke-dannede/de ikke fri/de afhængige.

-          - De dannede laver skyggebillederne som fangerne ser. De bilder altså de ikke dannede ind at skyggebillederne er virkeligheden.

-          - Dette er en Allegori, Platon bruger hulelignelsen som et billede af vores erkendelse af verden. Han prøver at forklarer os hvad det er der sker inde i vores hoved.

Planton og Sokrates ser filosoffen som det vigtigste erhverv. Da filosofferne kan hjælpe mennesket med at stille spørgsmål til det vi tager for givet.

Filosoffen skal ikke forsøge at indbilde folk noget, men de skal få folk til selv at danne sig et billede af verden. På samme måde som en jordmoder hjælper folk med at føde, skal filosoffer hjælpe folk med at komme ud af hulen ud i verden, og se den som den er. Vi skal bryde de lænker som i hulelignelsen. Platon mener at fangerne, er tryghedsnarkomaner de syns at ”den rigtige verden” er skræmmende. Der er en medfødt evne som mennesket besidder, som gør at vi selv kan komme ud af hulen, denne evne er indsigt/nysgerrighed/fornuft.

Mythos → logos

-          Mythos betyder myter eller religion. Denne tro levede man efter i den førsokratiske tid.

-          Logos er fornuften, folk blev fornuftige, efter den førsokratiske tid.

Fænomenernes- og ideernes verden

Platon har en dualistisk tankegang. Fænomenernes og ideernes verden. Fænomenernes verden dannes på sanser, data og observation. Fænomenernes verden er en kopi af ideernes verden, da vores sanser kan snyde os. F.eks. med at en stang ”bøjer” sig når den kommer ned i vand. Ideernes verden dannes med fornuften, ideernes verden kan ikke sanser. Denne verden er den verden som altid er der. Platon siger: det gode menneske eksisterer ikke på jorden, men alle har en idé om det gode menneske.  Forholdet mellem disse to verdener er at den ene er en trykplade og den anden er en kopi.

The Matrix viser hulelignelsen.