Idehistorie 2.A d. 18/8

Viden og betydning:

•         Mennesket dominerer over dyrene/andre racer
•          Konkurrence mellem kulturer (Stor flok vinder over mindre flok)
•          Informationssamfundet

Erkendelsesteori:

•          Hvad bygger viden på?

-          hvad er grundlaget

•          Har vi overhovet viden?

-          (skeptisk)

Tavs viden:

•         Kan ikke udtrykkes i sproget
•          Viden hvordan

                     - (man kan ikke forklare hvordan en kagedej f.eks. skal være)

•        Praktisk viden
•          Billedlig
•          Nogle gange kropslig

                         - sanselig

Platon om viden:

·         Overbevisning

·         Sandhed

-Der må være overensstemmelse mellem ens overbevisning og det som faktisk er tilfældet.

·         Begrundelse

Den naturvidenskabelige revolution:

·         Kopernikus, brave, kepler, galilei

·         Universets indretning

·         Kritik af gamle ”sandheder” og autoriteter.

·         Selvkritik

Fænomenernes verden

Fænomen  à ”fænomenologi”

Fænomenernes verden er idéernes verden.

Psyke er vores bevidsthed, men af samme størrelse som vores sjæl.

Soma er vores legeme. I soma kan man udvikle kropslige sygdomme.

Dan Zahavi hævder, at et eksempel, hvor en man får en arbejdsskade og blive invalid. Og herudfra stilles spørgsmålet, et det kun hans krop eller er det også hans bevidsthed.

Identitet

                                           

Krop      Bevidsthed        

Krop: man er stadig den samme, selvom ens krop ikke er, som den altid har været

Bevidsthed: man er stadig den samme og alligevel ikke! Kroppen er den samme, men personens bevidsthed er væk og derfor er han ikke den samme.

Materialismen: - den filosofiske gren

På den filosofiske gren er et bud på, at sjælen skulle være placeret i hjernen.

I dag er den største sygdom i Danmark depression, som kan ledes helt en til, at det er hjernen der spiller med.

En materialistisk i forklaring på lykke, er en balance i hjernen, som skal opretholdes.

Sammenhængen mellem hjernen og bevidsthed er, at bevidstheden er en del af hjernen.

Zahavi snakker om, de positive og negative materialister.

Den ene side siger, at vi ikke skal snakke om bevidstheden, men den eksisterer ikke. Kun fysiske ting findes.

Materialisme

”moderat” materialisme                                                                                                ”Radikal” materialisme

-          Biologiske processer, men manglende

forståelse af samspillet mellem disse                                                       Bevidstheden eksisterer ikke

og vores bevidsthed                                                                                                                                Determinisme?  - fri vilje ? - dette punkt skal stå under radikale

René Descartes – 1. Meditation - arbejdsspørgsmål

1. Hvad er det Descartes er blevet klar over? Og hvad er hans mission/kald?
• Han har fundet ud af at alle hans gamle anskuelser kan være falske. Han vil betvivle alt hvad der kan betvivles på (radikale tvivl).  Han siger ikke at alt han ved er forkert, men han siger at han vil betvivle det grundigt, for at se om det er falskt. Han vil til enden på alting og bygge det op igen, så han kan se om det holder.

2. Redegør kort for Descartes’ erkendelsesfilosofi. Inddrag citater fra teksten.
•  

3. Forklar Descartes berømte drømmeargument. Inddrag citater fra teksten.
• Han siger at det der findes i drømmende må være fra virkeligheden, der må være noget vi kender det fra, for vi kan ikke få det ud fra ingenting ”Thi selv når kunstmalere med den største opfindsomhed fremstiller sirener og saltsyrer med sære og usædvanlige former, så er de dog ude af stand til at give dem former, der er fuldstændige nye, da det, de skaber, blot består i, at de sætter gengivelser af lemmer af de allerede eksisterende dyr sammen på en ny måde”
  Han siger at enhver fantesi indeholder noget vi har oplevet.
• Man kan spørge om vi overhovedet kan kommunikere, tale osv. før vi har oplevet ”kan vi tænke før vi har sanset”
• Konklusion fra Descartes: Han har igen grund til at snyde sig selv. Han kommer derfor på det med Gud, der snyder ham.

4. Hvilke simple og universelle emner bør umiddelbart, ifølge Descartes, være sande og eksistere (dvs. de undslipper drømmeargumentet)?
• ”For hvad enten jeg er vågen eller jeg sover, så vil 2 og 3, når de sættes sammen, altid danne tallet 5, og et kvadrat vil aldrig have mere end 4 sider. Og det forekommer mig umuligt, at domme, hvis sandhed er så åbenbar, kan mistænkes for på nogen som helst måde at være falske eller usikre.” – matematiske domme.

5. Hvilken rolle spiller Gud for Descartes?
•  

6. Hvad er Descartes’ konklusion i 1. Meditation?

Bonus: Descartes var en stor matematiker. Han kom med koordinatsystemet og andre ting.

Hvis vi siger at mennesket bare er signaler der køre rundt, determinere vi mennesket. Hvis man skal kunne sige dette burde man kunne forudse hvad en person vil gøre, fordi man ville kunne læse personens signaler til hjernen.  

René Descartes

Idéhistorie - René Descartes – 1. Meditation - arbejdsspørgsmål

1.       Hvad er det Descartes er blevet klar over? Og hvad er hans mission/kald?

-        Han har fundet ud af at alle hans gamle anskuelser kan være falske. Han vil betvivle alt hvad der kan betvivles på (radikale tvivl).  Han siger ikke at alt han ved er forkert, men han siger at han vil betvivle det grundigt, for at se om det er falskt. Han vil til enden på alting og bygge det op igen, så han kan se om det holder.

2.       Redegør kort for Descartes’ erkendelsesfilosofi. Inddrag citater fra teksten.

-         

3.       Forklar Descartes berømte drømmeargument. Inddrag citater fra teksten.

-        Han siger at det der findes i drømmende må være fra virkeligheden, der må være noget vi kender det fra, for vi kan ikke få det ud fra ingenting ”Thi selv når kunstmalere med den største opfindsomhed fremstiller sirener og saltsyrer med sære og usædvanlige former, så er de dog ude af stand til at give dem former, der er fuldstændige nye, da det, de skaber, blot består i, at de sætter gengivelser af lemmer af de allerede eksisterende dyr sammen på en ny måde”
Han siger at enhver fantesi indeholder noget vi har oplevet.

-        Man kan spørge om vi overhovedet kan kommunikere, tale osv. før vi har oplevet ”kan vi tænke før vi har sanset”

-        Konklusion fra Descartes: Han har igen grund til at snyde sig selv. Han kommer derfor på det med Gud, der snyder ham.

4.       Hvilke simple og universelle emner bør umiddelbart, ifølge Descartes, være sande og eksistere (dvs. de undslipper drømmeargumentet)?

-        ”For hvad enten jeg er vågen eller jeg sover, så vil 2 og 3, når de sættes sammen, altid danne tallet 5, og et kvadrat vil aldrig have mere end 4 sider. Og det forekommer mig umuligt, at domme, hvis sandhed er så åbenbar, kan mistænkes for på nogen som helst måde at være falske eller usikre.” – matematiske domme.

5.       Hvilken rolle spiller Gud for Descartes?

-         

6.       Hvad er Descartes’ konklusion i 1. Meditation?

Bonus: Descartes var en stor matematiker. Han kom med koordinatsystemet og andre ting.

Hvis vi siger at mennesket bare er signaler der køre rundt, determinere vi mennesket. Hvis man skal kunne sige dette burde man kunne forudse hvad en person vil gøre, fordi man ville kunne læse personens signaler til hjernen.  

Idéhistorie – René Descartes – spørgsmål til s. 15 + 23 - 27

1.       Forklar hvad en systembygger, er inden for filosofien.

-        En systembygger inden for filosofi, vil være en person der forsøger at skabe sin egen filosofi fra bunden. En systembygger, forsøger at finde svar på alle de vigtigste filosofiske spørgsmål selv.

2.       Forklar hvorfor man kalder Descartes’ filosofi for rationalisme

-        Grunden til at man siger at Descartes filosofi er rationalistisk er fordi at han tror på sin egen logik, fornuft og argumentationer. Man skal droppe alle sine sanser og hvad der forgår omkring en.

3.       Hvad forstår man ved Descartes’ radikale/metodiske tvivl?

-        Man har en tvivl om hvad man ved indtil videre. Metodiske tvivl er metoden eller et bestemt system man tvivler på. Radikal tvivl vil sige at man tvivler på alt, han stiller spørgsmål til alt.

4.       Forklar Descartes’ illusionsargument. Hvad er pointen med det?

-        Han mener at sanserne snyder os hele tiden. Man kan for eksempel prøve at stikke en pind ned i noget vand, så ser den ud som om den bøjer, men det gør den i virkeligheden ikke.

5.       Forklar Descartes’ drømmeargument. Hvad er pointen med det?

-        Hjernen snyder sanserne. Når man drømmer oplever man ting, som man tror, er rigtigt.

6.       Diskuter hvad der umiddelbart er så specielt ved matematiske domme, til forskel fra domme baseret på sanserne.

-        At matematiske domme/regler altid er de samme selv om man drømmer, eller om man ikke gør. Senere siger han så at Matematik også kan være forkert, at en djævel går ind og bilder os noget forkert ind vedrørende matematikken. Det kunne for eksempel være at en Djævel siger til os at en trekant har tre sider, men i virkeligheden er der fem sider.

7.       Hvordan opfatter Descartes Gud, hans magt og hans indflydelse på vores erkendelse?

-        Gud som enevældig monark ændrer de love som han udsteder, helt vilkårligt og uden at meddele sine undersåtter det.

8.       Hvad er i sidste instans Descartes’ arkimediske punkt?

-        Når at der er nogle der tvivler må der derved også være nogle der tvivler.
Er lidt i tvivl om det sidste spørgsmål, så i må med glæde ændre i det;)

Schack Staffeldt og Rene Decartes

Schack Staffeldt 

Schack Staffeldts digt kan perspektiveres til hulelignelse.

3: Sansernes fængsel, digtet siger at vores verden er træls at være i. 

4: Mennesket lever ret dårligt, bliver nemt fristet. Eksempel i vers 3-4. Vi bliver snydt.

5: Når sanserne snyder os.  Når vi dør.

Sandhed- Æstetik(smukke)

Meget tæt knyttet efter platon.

Den naturvidenskabelige Revolution

Descartes, Luther, Gutenberg (Gutenberg lavede bogtrykkeri) spillede en stor rolle i revolutionen.

René Descartes 

Cartesianisme, stammer fra rene descarte.

Fornuften , tanken i højsædet.

Han begyndte at stille spørgsmål til accepterede sandheder.

Hvem giver sandheden?

Hvem har sandhedsmonopol?

·         Den katolske kirke (mod kongen)

               Var man mod kirken blev du slået ihjel. Blev også kaldt Kættere

               De katolske kirke mente de havde monopol på sandheden. Blev også accepteret

Descartes siger at det vi har accepteret som sandheder, kan vise sig at være forkert.

Platons hulelignelse og hans tanker

-       

             -  De fangede i huledannelsen skal forestille slaver/de ikke-dannede/de ikke fri/de afhængige.

-          - De dannede laver skyggebillederne som fangerne ser. De bilder altså de ikke dannede ind at skyggebillederne er virkeligheden.

-          - Dette er en Allegori, Platon bruger hulelignelsen som et billede af vores erkendelse af verden. Han prøver at forklarer os hvad det er der sker inde i vores hoved.

Planton og Sokrates ser filosoffen som det vigtigste erhverv. Da filosofferne kan hjælpe mennesket med at stille spørgsmål til det vi tager for givet.

Filosoffen skal ikke forsøge at indbilde folk noget, men de skal få folk til selv at danne sig et billede af verden. På samme måde som en jordmoder hjælper folk med at føde, skal filosoffer hjælpe folk med at komme ud af hulen ud i verden, og se den som den er. Vi skal bryde de lænker som i hulelignelsen. Platon mener at fangerne, er tryghedsnarkomaner de syns at ”den rigtige verden” er skræmmende. Der er en medfødt evne som mennesket besidder, som gør at vi selv kan komme ud af hulen, denne evne er indsigt/nysgerrighed/fornuft.

Mythos → logos

-          Mythos betyder myter eller religion. Denne tro levede man efter i den førsokratiske tid.

-          Logos er fornuften, folk blev fornuftige, efter den førsokratiske tid.

Fænomenernes- og ideernes verden

Platon har en dualistisk tankegang. Fænomenernes og ideernes verden. Fænomenernes verden dannes på sanser, data og observation. Fænomenernes verden er en kopi af ideernes verden, da vores sanser kan snyde os. F.eks. med at en stang ”bøjer” sig når den kommer ned i vand. Ideernes verden dannes med fornuften, ideernes verden kan ikke sanser. Denne verden er den verden som altid er der. Platon siger: det gode menneske eksisterer ikke på jorden, men alle har en idé om det gode menneske.  Forholdet mellem disse to verdener er at den ene er en trykplade og den anden er en kopi.

The Matrix viser hulelignelsen.